Ole & Co blev grundlagt i marts 1999, kort efter 50-årsdagen for udgivelsen af det første Anders And & Co. i Danmark.
Siden er helt uafhængig af Disney og andre virksomheder, og beskæftiger sig således udelukkende med at samle gamle blade. Forvent derfor ikke at se reklamer for den nye udgave af Anders And her.
Omdrejningspunktet hos Ole & Co. er: at samle. Vi har dog valgt også at omfatte nogle faktuelle oplysninger om Disney, tegnere osv., men erkender dog blankt at der er andre der er meget bedre til dette end os. Hvis I derfor synes at der mangler noget, så skriv ind, enten med forslag eller simpelthen fyld hullet ud. Vi er nemlig meget åbne overfor, at denne side skal være levende og præget af læserne.
Hvorfor egentlig denne side ?
Tja, jeg har været seriøs samler af danske Disney udgivelser siden 1978, da jeg var seks år gammel. Jeg har igennem alle årene oplevet, at prisen på antikvariske Anders And blade har været kraftigt stigende, og derfor må der
være stor interesse for at samle gamle Anders And blade. Desuden har jeg truffet enormt mange mennesker der deler denne interesse, så mon ikke der vil være brug for sådan en forum, også på internettet.